'Den naturlige rækkefølge', Indenrigspolitik, Inspiration, Introduktion, Overblik, Økonomi

2. Basis

2. Basis – UBInowDK er stadig en basisydelse, men langt højere end de fleste forventer den kan være, svarende til omkring 18-25.000 kr./måned. Derfor bliver den også ofte kategoriseret som ’høj UBI’, mens vi foretrækker udtrykket ’optimal UBI’ som udtryk for den for samfundet optimale (men ikke nødvendigvis højeste) ydelse at give.

Beløbet der bør gives afhænger af præcis hvor effektivt finansieringen virker og hvad man ellers ønsker at finansiere (f.eks. anden velfærd eller infrastruktur) med det samfundsmæssige overskud der formentligt kan skaffes via UBInow. Hvor dette leje ligger mellem individ- og samfundsfinansiering kan man kalde ‘ideal-UBI‘; der hvor den enkelte får mest ud af hver UBI-krone (se nærmere forklaring her). I vores nuværende beregninger har vi ladet den svare til ideallønnen i Danmark, der er på 35.000 kr./måned før skat i 2015-prisniveau (Idealløn og ideal-UBI forklares og beregnes i dette afsnit – link), men fordelt over et helt liv og ikke ’bare’ alderen 18-65 som ideallønnen omhandler.

Denne optimal-UBI (hvad der kan finansieres) og ideal-UBI (hvor den enkelte får mest for hver krone) kalder vi stadig ’basis’, fordi UBInow er en basis ikke blot for at overleve, men for at have et anstændigt og godt liv. Også selvom dette ikke indeholder betalt arbejde. Fordi vi mener, at det for mange mennesker, vil give det basale gode liv. At man får penge for ganske enkelt at være en del af samfundet. På hvad end måde man vælger at indgå i det på. Eller for den sags skyld hvis man helt vælger ikke at have noget med samfundet at gøre – f.eks. bo som eremit i en skov hvis man ønsker dette. Den basale rettighed til at kunne have det liv den enkelte selv vælger, inden for de resurserammer samfundet kan give.

Retten til dette kan principielt i Danmark spores skriftligt så langt tilbage som til Jyske Lov fra 1241, der kan kaldes Danmarks første grundlov og hvoraf første linje stadig pryder Folketinget (vores fremhævning):

“Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor man er i Tvivl om, hvad der er sandhed, der skal Loven vise Sandheden. Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde.”

Man kan historisk set argumentere for at ingen af os har skabt det samfund og de resurser deri som vi har i dag; det er opbygget på generationer af andre mennesker fra alle samfundslag som samlet set har givet os de muligheder vi har i dag – mulighederne og de resurser der følger med tilhører således ikke den enkelte, men alle i det samfund hvis indbyggere gennem generationer har gjort nutidens resurseskabelse mulig.

Man kan dog også argumentere at den enkelte ikke på denne måde har krav på samfundet, at den enkelte alene har ret til hvad denne selv skaber; det tager vi ikke stilling til her. Blot kan man ved at følge vores beregninger og argumenter se at det er en fordel for hele samfundet at disponere de samlede resurser på denne måde; samlet set giver det flest resurser i samfundet, både økonomiske og menneskelige.

Der findes i dag allerede politiske forslag om UBI i Danmark, f.eks. fra Alternativet (4.3.1. Basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp), samt internationalt [1], men disse tager generelt udgangspunkt i et meget lavere beløb end UBInowDK.

Nogen vil argumentere for at en høj UBI vil få folk til at holde op med at arbejde, men selvom det er en intuitiv tanke hos mange, så er der ganske simpelt intet videnskabeligt eller erfaringsmæssigt belæg for det – som gennemgået her for sig selv, netop fordi så mange har spurgt til det.

Andre vil måske argumentere for at en lav UBI er bedre end ingenting. Og at den er nemmere at finansiere. At ændre kontanthjælpen til at være uden modkrav, mener vi også har en del fordele. Men ved en for lav UBI under UBInow-metoden risikerer man at fremprovokere en situation, hvor finansieringen ikke er langsigtet bæredygtig. Bl.a. fordi dens indflydelse så er for lille til at reduktionen i lønninger medfører øget eksport (se forklaring i andet afsnit) eller fordi den giver for lidt ekstra fordelene i samfundet. Således ses de fleste nuværende UBI-forslag også som en erstatning for eksisterende velfærdsydelser eller redistribuering af samfundets resurser [14], rettere som en model der i sig selv skaber samfundet yderligere resurser.

Men mest problematisk ved en lav UBI er, at den kan give mulighed og implicit accept i samfundet til at udnytte de mange mennesker, der bare får lige nok med penge til at overleve, men ikke lever godt. Og at man i erhvervslivet, personligt eller politisk grundet at der trods alt gives nogen penge ikke føler en forpligtigelse til at hjælpe dem der mangler arbejde – også selvom der f.eks. er tale om handicappede der ikke kan forventes at finde selv lidt indtægt på arbejdsmarkedet [15][16]. Disse problematiske situationer undgår vi med den høje UBI fra UBInowDK.

Andre vil måske argumentere for at en høj UBI vil få folk til at forbruge mere end er godt for dem – eller for verdens bæredygtighed. Faktuelt viser det sig dog at overforbrug og f.eks. fedme oftere skyldes en påvirkning fra stærkt begrænset eller ustabil økonomi [17] og mindskes ved tildeling af UBI [18].

Sidst men ikke mindst høres undertiden argumenter om at UBI vil gøre samfundet mere asocialt, fordi alle så blot passer deres nu de har penge fra staten, men de videnskabelige undersøgelser af UBI eksperimenter viser tværtimod at de øger samhørigheden, demokratiet og fællesskaberne i samfundet [19], når folk ikke skal tænke på hverdagens økonomi på samme måde som i dag.

 

Kilder (klik her for litteraturliste):
[1] Van Parijs, 1992, 2001; Van Parijs, Jacquette and Salinas, 2000
[14] http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/dec/10/finland-universal-basic-income-ubi-social-security
[15] Murray, 2006; Van Parijs, 1995; Casassas and De Wispelaere, 2012, De Wispelaere, 2015 side 47-48 og 58-61
[16] Modkraft: Borgerløn er løftestang for ulighed
[17] http://rense.com/general42/fatter.htm
[18] http://basicincome.org.uk/2013/08/health-forget-mincome-poverty/
[19] https://medium.com/basic-income/universal-basic-income-will-likely-increase-social-cohesion-aceb337262e0#.fpieibi6w

 

Næste indlæg i ‘den naturlige rækkefølge’: 3. Indkomst

One Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *